Når du skal vælge hundebur til bilen, skal du naturligvis vælge et bur, der både passer til hunden og til den bil, det skal stå i. Samtidig er der en række andre faktorer, du bør være opmærksom på, hvis du vil give din hund den sikreste køretur i et hundebur til bilen – og mindske skader på og snavs i bilen. Læs med, og find ud af, hvordan du vælger det rigtige hundebur til bilen.
Skal du give din hund den sikreste køretur i bilen, skal den sidde i hundebur under hele rejsen. For er hunden løs i bilen under et frontalt sammenstød, bliver den kastet frem mod forsiderne med en kraft, som kan ende med at slå dig og dine medpassagerer ihjel. Samtidig kan en hund, som sidder i hundesele, stadig få meget alvorlige skader, selv om den sidder fastspændt, når uheldet er ude.
Her giver hundeburet en meget større sikkerhed, fordi det forhindrer, at hunden kastes rundt. Men det gør det naturligvis kun, hvis du vælger et hundebur, som både passer i størrelse til hunden og til den bil, buret skal sidde i.
Et hundebur til bilen skal være mindre, end du tror
Når du skal vælge hundebur til bilen til din hund, skal det faktisk være noget mindre, end du tror. For de fleste vælger et hundebur, hvor der er masser af plads til hunden.
Men det er en misforståelse. For er hundeburet meget større end hunden, kan den få alt for meget fart på under et sammenstød. Det øger risikoen for, at hunden får alvorlige skader, hvis du kører galt.
Samtidig er hunde faktisk mere trygge ved en lille og meget trang plads. Særligt i stressfulde situationer som f.eks. det er at køre i bil. For en lille, afgrænset plads er meget nemmere for hunden at forsvare. Det gør hunden meget mere tryg under kørslen.
Samtidig gør buret det sværere for passagererne at forstyrre hunden under kørslen. Det er også med til at give hunden en bedre oplevelse af køreturen.
Så stort et bur skal hunden have
Når du skal finde grundarealet på dit hundebur, kan du med fordel måle hunden, når den ligger afslappet i f.eks. sin hundekurv eller på gulvet.
Mål hunden på den lange og den bredde led, og læg så 5-10 cm til hver af disse mål. Så har du størrelsen på det grundareal, som buret maksimalt behøver at have.
Tag eventuelt også et mål af hundens højde, når den sidder op. Og læg 5 cm til det mål. Så har du den minimumshøjde, som buret skal have.
Når du har de mål, ved du, hvor meget plads hunden kræver i hundeburet.
Så stort et hundebur kan der være i bilen
Men det er jo ikke nok, at hunden kan være i hundeburet. Det skal også kunne være i bilen.
Her skal du ud at måle bagagerummet i din bil. Både i bunden, hvor bagagerummet oftest er bredest. Samt oppe omkring den nederste kant af vinduerne og toppen af ryglænet på bagsædet. Her er bagagerummet oftest smallest.
Ud fra de tre sæt af mål – hundens, bagagerumsbunden og rundt langs vinduer og ryglæn – skal du nu til at gå på jagt efter et hundebur, der passer til din bil.
Hundebur med skrå sider er nemmere at få plads til i bilen
Vil du udnytte pladsen i bilen optimalt – f.eks. fordi du har en meget stor hund – kan du med fordel gå efter et hundebur til bilen med skrå sider. Det er – lige som dit bagagerum – størst i bunden, og skråer så ind mod toppen ligesom en stub.
Det gør det lettere at få plads til hundeburet i bagagerummet, samtidig med at du får nemmere ved at finde et hundebur, hvor selv en stor hund har plads nok til at ligge ned.
Samtidig mindsker de skrå sider risikoen for alvorlige skader på hunden, fordi buret ikke risikerer at vælte rundt eller flytte sig ved et sammenstød. For de skrå sider gør det nemmere at placere buret helt tæt til bagsædet og/eller siderne i bagagerummet. Og den store flade i bunden sørger for, at buret står bedre fast.
Tjek mulighederne for at spænde hundeburet fast i bilen
Skal hundeburet yde den bedste beskyttelse for hunden, skal det naturligvis være spændt solidt fast til bilen. Det giver samtidig hunden en mere tryg oplevelse af køreturen, fordi buret så ikke begynder at rutsje rundt, når du f.eks. drejer eller bremser.
Her har de fleste stationcars og hatchbacks nogle bagageringe i bunden af bagagerummet, som du kan bruge til at spænde lasten fast med. F.eks. med et par fleksible elastikstropper, som du vipper op over buret, og trækker gennem de øjer, som de mere solide og gennemtænkte hundebure er udstyret med.
Er der ikke nogen lastkroge eller bagageringe i bunden af bagagerummet, er du nødt til at finde en anden måde at fastgøre hundeburet på. For det beskytter hunden bedst, hvis det er fastspændt.
Hvordan skal hunden komme ind i hundeburet?
De fleste hundebure er beregnet til, at hunden springer direkte ind i buret udefra. Men har du en lille hund, eller er der ikke plads til hundeburet i bilen, uden at du skal lægge bagsæderne ned, kan det være nødvendigt at få hunden ind i buret på en anden måde.
Det foregår oftest ved at hunden går ind i buret fra siden. Men det kræver naturligvis, at der er plads nok i bagagerummet (med eller uden bagsæderne lagt ned) til, at du kan få lågen lukket op.
Er det nødvendigt for hunden at ”mellemlande” inde i bilen, kan du med fordel købe nogle særlige tæpper eller bakker, som beskytter underlaget i bilen.
Har hunden svært ved at hoppe ind i bilen fra jorden af, kan du også købe en foldbar rampe, som den kan gå op af. Den skal du så også have plads til at tage med, så hunden kan komme ind og ud af bilen, der hvor I skal hen.
Nu er du klar til at gå på jagt efter det rigtige hundebur til bilen
Med de tre sæt af mål og viden om, hvad du ellers bør se efter, når du vælger hundebur, er du klar til at gå på jagt efter det rigtige hundebur til din bil.
Det kan være noget af en opgave. Men heldigvis har en af de mest seriøse og velassorterede forhandlere af hundebure herhjemme gjort opgaven meget nemmere. Hos Billige-Hundebure.dk har de simpelthen sorteret deres bure op efter, hvilken bil du har. Så kan du nemt finde det bur, der både passer perfekt både til din hund og til din bil.
Hos mange andre forhandlere er du nødt til at bladre dig gennem hele udbuddet, eller søge de hundebure frem, som der er plads til i bilen.
Læs vores test af hundebure her, og træf det rigtige valg for din bedste ven.